Bredbånd

Bredbånd – hvad skal man vælge?

Hvis man gerne vil have bredbånd, så er det nok en god ide først at overveje hvad man skal bruge det til. Hvis det kun er til mail og lidt surfing, og man udover det ikke har tænkt sig at bruge det til andet, så er et forbrugsafregnet mobilt bredbånd måske vejen frem. Er man derimod mere til høje hastigheder og flatrate, så skal man nok overveje et fastnet bredbånd.

Mobilt bredbånd eller fastnet?

De fleste internetudbydere tilbyder en eller anden form for mobilt bredbånd i dag, og for mange vil den type forbindelse være fyldestgørende. Det er dog for det meste på forbrugsbasis, dvs. at man betaler for et vist antal GB hver måned, og hvis man overskrider det, så koster det ekstra per GB.  Selvfølgelig er et mobilt bredbånd en god løsning, hvis man er meget på farten, for så kan man bare tage sit internet med. Ulempen er så, at dækningen er ujævn udenfor byerne, samtidig med at kun én computer/laptop/tablet kan være på nettet af gangen.

Vælger man derimod en fastnet forbindelse, så har man den fordel at hele hjemmet kan være på samtidig. Vælger man flatrate (dvs. ubegrænset GB), så skal man heller ikke bekymre sig om ekstra udgifter. Ulempen er, at man ikke kan tage den med, og så koster de jo også gerne mere end et mobilt bredbånd. Dog skal det siges, at et mobilt bredbånd hurtigt kan løbe tør for GB hvis man ikke passer på, og så skal man alligevel have flere penge op af lommen.

Hvad skal man være opmærksom på?

Bredbånd kommer, som sagt, i mange afskygninger. Hvis man skal bruge sit bredbånd til at streame film fra nettet, eller hvis man skal flytte store filer frem og tilbage jævnligt, så er det en god ide at vælge en højere hastighed end basis tilbuddet. Selv om det godt kan lade sig gøre hvis man har den laveste hastighed, så kan det tage oceaner af tid at uploade store filer.

Som regel er der jo også relativt stor forskel på upload og download hastigheden. Mange udbydere har hastigheder der hedder 10/1 eller 20/2, hvilket betyder at man kan downloade med 10 Mbit hastighed, men kun uploade med 1 Mbit hastighed. For streaming betyder det ikke så meget, fordi det er download hastigheden man bruger, men skal man sende store filer eller køre backup af mange data jævnligt, så er 1 Mbit ikke meget at arbejde med.

Derudover skal man også være opmærksom på, om udbyderen har en minimumshastighed. Hvis de har det, så garanterer de ikke at man får den fulde hastighed de sælger.

Mange udbydere har test-værktøjer på deres hjemmeside, der kan vise hvilken hastighed du har nu og om de kan tilbyde dig en bedre forbindelse.

Generelt er det en god ide at undersøge markedet, og der er mange sider på nettet, hvor man kan sammenligne de forskellige tilbud. Så er det bare at bestemme sig for hvad man vil have og hvad man vil give for det.

Læs mere på: http://www.bredbaandsguiden.dk/

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.


*